Pressemeddelelser / 16. november 2025

Svigt nu ikke foreningslivet

Foreningslivet er rygraden i vores fællesskab. Det er en af de stærke værdier i Fredensborg kommune. Det er her, børnene får deres første holdkammerater, her forældre mødes på sidelinjen, og her voksne – unge og ældre kan dyrke fællesskab og sammenhold. Men alt det sker kun, fordi nogle vælger at stille op – frivilligt.

I kommunen går kulturpenge til skilte og vejlukning, det læser jeg på net-avisen meget undrende. Kommunens grundtilskud til foreninger ryger helt ned til 2000 uanset medlemstal. Det er jo ikke at forhøje støtte til det frivillige liv. Vi får besked til vores debataften den 24.10 at den bliver forhøjet til 3000. Okay siger jeg men det er stadig langt under standarden. Vi ser gerne det frivillige liv blomstre op i vores dejlige kommune. Vi sparer kommunen for rigtig mange penge, ja det gør vi.

Hvis frivillighedens potentiale skal forløses med succes, må kommunen opbygge tillid med foreningslivet. En konkret vej at gå er at nedsætte et særligt opgaveudvalg efter kommunalvalget som tager sig af foreningers behov og lytte til de udfordringer de har.

Lad booking af lokaler være 100 % centralt og ikke være (nogle steder) styret af en vred pedel der har en dårlig dag med konen og som så udøver sin vrede på uskyldige frivillige.

Lad de frivillige komme ind i beslutningsrummet i stedet for at pålægge dem en hel masse papirarbejde.

Inddrag dem i planlægning af det kulturelle, lad dem styre deres egen struktur, vælge det sted de helst vil arbejde i. Foreningshuse med gode rammer, og ja tving dem ikke til at søge udenbys.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Protected with IP Blacklist CloudIP Blacklist Cloud