Tag Archives: underholdning
Sammen & Forskellig 2012 Farvernes fornøjelige fest
Mere end en snes foreninger og flere folkeslag indbyder søndag den 22. april til farverig og gratis fest i Ungecenter i Nivå.

Det vil alt sammen blive bevist i Ungecenter på Møllevej i Nivå søndag den 22. april , hvor Kulturelt Samråd i Fredensborg for fjerde gang byder til Sammen og Forskellig – en multikulturel legeplads,
For oplevelser er, hvad det er på tapetet. Mere end en snes af Fredensborgs foreninger viser, hvad de kan præstere. Der er danseteater, rap og malerskole, der er dansk korsang af både voksne og børn
Og så er det, ikke at forglemme, dufte af danske og eksotiske retter. Som laves på stedet og serveres gratis, så ingen heller kommer til at gå sultne fra årets multikulturelle fest. Uanset om smagen står til marineret sild eller spanske retter, tyrkiske eller arabiske salater.
Årets Integrationspris
Sammen og Forskellig er Nordsjællands og årets største multikulturelle legeplads. Men der er også alvorlig undertoner. Kl. ca. 14,00 vil borgmester Thomas Lykke Pedersen på den store scene løfte sløret for, hvem der skal modtage årets Integrationspris, som er indstiftet af Kulturelt Samråd og uddeles i samarbejde med Coloplast. Prismodtageren vil, ud over hæderen og et diplom, få en check på 10.000 kr., som vedkommende kan disponere frit over.
Integrationsprisen uddeles til en borger, som i årets løb har gjort ekstraordinært meget for at fremme dét, der er festens hovedformål: At gøre det lettere for ulige børn at lege godt sammen. Hvad enten legen er alvor eller spøg.
Integrationsprisen er ikke den eneste begivenhed, der vil udløse et borgmesterhåndtryk og en stor check. I år har Kulturelt Samråd udskrevet en tegnekonkurrence for Fredensborgs skoleelever.
Opgaven var at tegne festens tema, ”Sammen og Forskellig,” og alle tegninger vil være udstillet på Ungecenter hele festdagen. Mellem kl. 11 og 14,30 kan alle stemme på hvilken tegning, de synes bedst beskriver temaet. Og vinderen får af borgmesteren overrakt 5.000 kr., som skal bruges til et arrangement for hele den skoleklasse, vinderen går i.
Den store familiefest slutter kl. ca.16, hvor viceborgmester Ulla Hardy Hansen helt sikkert vil kunne konstatere, at rigtig mange familier har haft det rigtigt dejligt med hinanden, uanset i hvilken kultur, de har deres rødder. For det er dét, ”Sammen og Forskellig” kan… give en god oplevelse, hvor fællesnævneren er varme, samvær og latter.
Yderligere oplysninger: Kulturelt Samråds formand John Sylvester, telefon 49 19 19 90.
Næsten syv år med Hikmat
Næsten syv år er det blevet til som daglig leder af Kvarterhuset i Kokkedal, men i sidste uge tog dets leder Hikmat Hussein afsked med huset med en reception og tilbageblik på de mange spændende begivenheder, han har stået i spidsen for i alle disse år.
Mange gæster fra nærområdet benyttede lejligheden til at kigge forbi og med gaver, blomster og ord takke Hikmat for det store arbejde og indsatsen for kultur- og fritidslivet i området.
Flemming Kisum (Kultur Og Idræt), Ihab Saad (FFKP) og mange andre var bl.a på talerstolen og roste Hikmat for hans indsats.
Underholdning var der også en del af , hvor Rapperen Mumi (FFKP) stod for det og underholdte publikummet i det tæt pakkede hus ,med hans musik.
Se billederne her
Ugandisk Kulturaften i Kokkedal
Uganda i Kokkedal
Tirsdag 5. oktober kl. 18.30 holdt Kvarterhuset i Kokkedal en ugandisk kulturaften. David N. Ssezibwa fortalte og viste billeder om den ugandiske kultur og tradition. Herefter var der underholdning og ugandisk madsmagning.
Se billederne fra aftenen her
Nivå Nu går i luften nu
![]()
Cincopa video hosting solution for your website. Use Cincopa MediaSend to Send Files.
|
|
Nivå Nu handler, som navnet antyder, om Nivå Nu.Ikke Nivå for 2 år siden eller Nivå om 10 år, men hvad der kan gøres nu.Nivå Nu udgøres af en række projektmedarbejdere, men også af alle, der har lyst til at være med og gøre en positiv forskel.Der er en lang række samarbejdspartnere, som forhåbentligt skal arbejde sammen frem mod det samme mål: at Nivå bliver et dejligt sted at bo og leve. Nivå Nu er en ny boligsocial helhedsplan i Nivå, som primært dækker de fem almene boligafdelinger: Nivå Nu afholder deres åbningsfest. Åbningsfesten bliver en blanding af åbent hus, underholdning for de mindste med cowboyklovnen Bang Bang og ansigtsmaling, musik med Bobo Moreno og band, foredrag og musik med rapperen Ataf, graffitiworkshop, officiel åbning ved borgmester Olav Aaen og organisationsformand John Olsen, åbningstale af formanden for Integrationsudvalget Hanne Berg og meget mere.
|


