Tag Archives: sange
Sammen og Forskellig 2011 – søndag den 15. maj på Ungecenter i Nivå
Én, stor palette i varme farver
Det er det korte signalement af ”Sammen og Forskellig”, som mere end 25 foreninger og flere folkeslag indbyder til søndag den 15. maj på Ungecenter i Nivå. Duften af et stykke marineret sild med rå løg blander sig med krydderierne fra det tyrkiske og arabiske køkken. De klare farver og pailletterne på den lyseblå tylkjole lyner i takt med den smukke, mørke mø drejer sig i den dejlige hektiske arabiske folkedans, mens den danske lokalrock strømmer ind fra et andet lokale. Der er danseteater, rap og malerskole, der er dansk korsang af både voksne og børn, der er modelflyvere og kunstudstilling … og ude på græsset foran Ungecenter på Møllevej 9 S i Nivå sidder fire kvinder om en vandpibe, mens en ung dansk blondine med et mørkt barn på armen betragter helheden.

Kort sagt
Det er en kakofoni af farver, lyde, kulturer, ansigter og mad der er fremmed for halvdelen af deltagerne. Det er en lykkelig smeltedigel af underholdning af både den lette og den dybere slags, det er ulige børn der leget godt sammen… kort sagt er det årets udgave af ”Sammen og Forskellig”, som finder sted på Unge Center søndag den 15. maj fra kl. 11 til kl. 16. En multikulturel legeplads, hvor alle leger med og for hinanden, hvor alt er en gave, og hvor der kun er et eneste formål: At have det rart sammen.
25 foreninger – mange kulturer
Når arrangementet næsten kan beskrives allerede inden det finder sted, er det fordi det i år er tredje gang, Kulturelt Samråd, Fredensborg, arrangerer ”Sammen og Forskellig”. Og fordi der igen i år er samlet mere end 25 lokale foreninger med danske og fremmede rødder, som vil vise hinanden hvad de hver især kan – og hvordan de kan feste sammen. Og ikke bare sammen. Men også for alle dem, der overhovedet har lyst til at være med til en oplevelsesrig og dejlig søndag i det store fællesskab. Multikulturel Kvindeforening fortæller om hvordan kvinder med forskellig baggrund arbejder og hygger sammen, Fritidsbutikken skænker info og smagsprøver ved baren, Agenda 21 leger med alle børn og voksne, kunstforeningen fra Karlebo udstiller og børnenes malerskole giver papir og farver sig til alle, der måtte have lyst til at kreere deres egen kunst. De Luxe Dans danser ikke bare selv men underviser også danselystne, arabisk-dansk pigekor fra ffkp synger, Mumi rapper, ”Rikke Rullepølse” viser sig frem…

Hvem skal have Integrationsprisen 2011
Sådan fortsætter det med fest, leg, dansk og musik i fem stive klokketimer. Mens Kitchens Stars med tilbud om smagsprøver fra det nye nordiske køkken, FFKP og FC Nivå tilbyder smagsprøver fra Mellemøstlige, vil sørge for, at ingen går sultne hjem. Blandt mange små og forfriskende nyheder ved årets ”Sammen og Forskellig” er der én stor og anderledes, nemlig afsløringen af, hvem der får den første og ærefulde ”Integrationspris 2011” som ledsages af 10.000 kr., og som er indstiftet af Kulturelt Samråd og Handelsbanken i Fredensborg. Siden offentliggørelsen af initiativet om at belønne den person eller forening, som har gjort en hel særlig indsats for at skabe ligeværdig leg mellem ulige børn er der kommet mange forslag ind. Men først kl. 13:30 vil borgmester Thomas Lykke Pedersen på Ungecenters store scene fortælle, hvem der skal have årets integrationspris – og hvorfor. Den store familiefest slutter kl. 16:00 hvor viceborgmester Ulla Hardy Hansen helt sikkert vil kunne konstatere, at rigtig mange familier har haft det rigtigt dejligt med hinanden, uanset i hvilken kultur, de har deres rødder. For det er dét, ”Sammen og Forskellig” kan… give en god oplevelse, hvor fællesnævneren er varme, samvær og latter.
Sammen Og Forskellige 2010
Efter successen fra sidste år gentager vi i dette år arrangementet i samarbejde med kulturelt samråd i Fredensborg Kommune og en række foreninger . Vi deltager i alle områder på selve dagen , vi har en stand ,hvor vi deler brochurer og info om vores foreningens aktiviteter , har en masse lækker arabisk mad (falafel, salater , hommus , arabisk kebab) vores pigekor optræde på scenen med nogle dejlige sange ,og så skal vores unge talent Mohamad (Mumi) underholde publikum med hans eget mikset Rap .
Søndag den 25. april klokken 11 til 16 i Ungecenter i Nivå, slår Kulturelt Samråd atter dørene op til et tværkulturelt arrangement.
Vil din forening også være med så kig ind på:
- Kunst og mad.
- Børne- og ungeaktiviteter.
Se billeder fra 2009 her
Foreningen for kulturelle Projekter (FFKP) mødte stærkt op til arrangementet med følgende stands:
- Et stort arabisk mad arrangement (Falafel, Kødboller ,salater og kager)
- Maleri-udstilling
- En stand med brochure om foreningen samt nogle foldere om dens aktiviteter
- Pigekoret
- Rap fra den unge talent Mummi
“Jeres initiativ viser, at der i Fredensborg Kommune foregår et rigt kulturliv med stor variation og en mangfoldighed af aktiviteter. Derfor er det en herlig festdag i dag, hvor alle har en fin mulighed for i mødet med mennesker og kulturer, som var fremmede, da vi kom, at opdage, at en fremmed bare er en ven, man endnu ikke har mødt, uanset om personen er optaget af arabisk dans, modelfly eller gamle danske vævemetoder,” pointerede Thomas Lykke Pedersen i sin tale.
Billederne fra 2010 her
5 År For Kokkedals Kultur Knudepunkt
Kvartershuset i Kokkedal blev fejret i sprogets roser og grønne planter på fem års dagen tirsdag den 18.08.2009
Kvartershuset i Kokkedal blev på sin vis fejret på husets fem års fødselsdag tirsdag.
Om eftermiddagen bagte alle nabolagets kagekoner det bedste de formåede af hjemmebag og andre af det multietniske køkkens lækkerier til 5 Årsdagen.
Og om aftenen fyldtes huset med gratulanter og brugere og gode venner.
Den første stive time gik med taler, for der var mange, som følte at de måtte hylde det kulturelle midtpunkt og husets trofaste leder Hikmat Hussein.
Borgmester Olav Aaen sendte en venlig tanke til det hedengangne Karlebo Byråd, der fik ideen, tegnede perspektivet og bevilgede huset.
Formand for integrationsudvalget Hanne Berg glædede sig over det praktiske og jordnære integrationsarbejde, som foregår huset dagligt året rundt.
Næstformand i FFKP Ibrahim Rashdan takkede for husly for en af kommunens store kulturelle foreninger (nemlig Foreningen For Kulturelle Projekter) og roste Hikmat for sin store indsats og nævnte bl.a at Kvarterhuset af knudepunktet for den lokale kultur , et godt redskab der fremmer integrationen og henviste til pigekoret , som bruger huset jævnligt og som både synger arabiske og danske sange . Han blev derefter (sammen med Ali Esmail) af borgmesteren overrakt en særlig gave for deres store indsats og arbejde under moderniseringen af kvarterhuset.
Projektkoordinator i Kokkedal På Vej Michael Hedegaard Jensen takkede Hikmat for det gode samarbejde og medbragte et figentræ.
John Sylvester, formand for Kulturelt Samråd, glædede sig over at de traditionelle danske foreninger og foreningerne for nye danskere har fundet sammen under paraplyen, og Samrådets gave til Kvartershuset var uundgåeligt en rød paraply.
Også Merete Carsten fra Karlebo Lokalhistoriske Forening måtte påskønne Kvartershuset:
“Kære Hikmat,” sagde hun, “jeg kan næsten ikke tro mine egne øjne, når jeg ser at der står fem år på indbydelsen. Du har jo været her altid!”
Efter talerne var der fællesspisning, musik og sang, og kvarterets børn hoppede på den traditionelle hoppeborg.
