Tag Archives: olav
Nivå Nu går i luften nu
![]()
Cincopa video hosting solution for your website. Use Cincopa MediaSend to Send Files.
|
|
Nivå Nu handler, som navnet antyder, om Nivå Nu.Ikke Nivå for 2 år siden eller Nivå om 10 år, men hvad der kan gøres nu.Nivå Nu udgøres af en række projektmedarbejdere, men også af alle, der har lyst til at være med og gøre en positiv forskel.Der er en lang række samarbejdspartnere, som forhåbentligt skal arbejde sammen frem mod det samme mål: at Nivå bliver et dejligt sted at bo og leve. Nivå Nu er en ny boligsocial helhedsplan i Nivå, som primært dækker de fem almene boligafdelinger: Nivå Nu afholder deres åbningsfest. Åbningsfesten bliver en blanding af åbent hus, underholdning for de mindste med cowboyklovnen Bang Bang og ansigtsmaling, musik med Bobo Moreno og band, foredrag og musik med rapperen Ataf, graffitiworkshop, officiel åbning ved borgmester Olav Aaen og organisationsformand John Olsen, åbningstale af formanden for Integrationsudvalget Hanne Berg og meget mere.
|
5 År For Kokkedals Kultur Knudepunkt
Kvartershuset i Kokkedal blev fejret i sprogets roser og grønne planter på fem års dagen tirsdag den 18.08.2009
Kvartershuset i Kokkedal blev på sin vis fejret på husets fem års fødselsdag tirsdag.
Om eftermiddagen bagte alle nabolagets kagekoner det bedste de formåede af hjemmebag og andre af det multietniske køkkens lækkerier til 5 Årsdagen.
Og om aftenen fyldtes huset med gratulanter og brugere og gode venner.
Den første stive time gik med taler, for der var mange, som følte at de måtte hylde det kulturelle midtpunkt og husets trofaste leder Hikmat Hussein.
Borgmester Olav Aaen sendte en venlig tanke til det hedengangne Karlebo Byråd, der fik ideen, tegnede perspektivet og bevilgede huset.
Formand for integrationsudvalget Hanne Berg glædede sig over det praktiske og jordnære integrationsarbejde, som foregår huset dagligt året rundt.
Næstformand i FFKP Ibrahim Rashdan takkede for husly for en af kommunens store kulturelle foreninger (nemlig Foreningen For Kulturelle Projekter) og roste Hikmat for sin store indsats og nævnte bl.a at Kvarterhuset af knudepunktet for den lokale kultur , et godt redskab der fremmer integrationen og henviste til pigekoret , som bruger huset jævnligt og som både synger arabiske og danske sange . Han blev derefter (sammen med Ali Esmail) af borgmesteren overrakt en særlig gave for deres store indsats og arbejde under moderniseringen af kvarterhuset.
Projektkoordinator i Kokkedal På Vej Michael Hedegaard Jensen takkede Hikmat for det gode samarbejde og medbragte et figentræ.
John Sylvester, formand for Kulturelt Samråd, glædede sig over at de traditionelle danske foreninger og foreningerne for nye danskere har fundet sammen under paraplyen, og Samrådets gave til Kvartershuset var uundgåeligt en rød paraply.
Også Merete Carsten fra Karlebo Lokalhistoriske Forening måtte påskønne Kvartershuset:
“Kære Hikmat,” sagde hun, “jeg kan næsten ikke tro mine egne øjne, når jeg ser at der står fem år på indbydelsen. Du har jo været her altid!”
Efter talerne var der fællesspisning, musik og sang, og kvarterets børn hoppede på den traditionelle hoppeborg.

