Tag Archives: kids club
Ulige børn leger bedst !
Den fjerde af slagsen
Den 4. udgave af Kulturelt Samråds store kulturarrangement havde rekordtilslutning.
Sammen og Forskelligs store integrationsfest på Ungecenter i Nivå i søndags varede faktisk lidt over de 5 planlagte timer.
Flere end 600 mennesker besøgte og festede i Ungecenter på møllevej i løbet af de 5 timer, Nordsjællands største integrationsfest varede.
Vi tør væde på og er stolte over at informere at FFKP kunne for fjerde år i træk markere sig ved at være den forening med de fleste aktiviteter i arrangementet (også tilslutning).
Madfolk bad om assistance
Der var virkelig trængsel hos madfolkene at man tilkaldte ekstra mandskab til boden.
På scenen kunne vi udover vores dejlige folkedansere & Pigekoret ,i år præsentere en særlig optræde med vores dejlige børn fra Kids Club.
Alt i alt var dagen en stor succes med endnu en større tilslutning .
Se billederne fra dagen ved at klikke her .
Sammen & Forskellig 2012 Farvernes fornøjelige fest
Mere end en snes foreninger og flere folkeslag indbyder søndag den 22. april til farverig og gratis fest i Ungecenter i Nivå.

Det vil alt sammen blive bevist i Ungecenter på Møllevej i Nivå søndag den 22. april , hvor Kulturelt Samråd i Fredensborg for fjerde gang byder til Sammen og Forskellig – en multikulturel legeplads,
For oplevelser er, hvad det er på tapetet. Mere end en snes af Fredensborgs foreninger viser, hvad de kan præstere. Der er danseteater, rap og malerskole, der er dansk korsang af både voksne og børn
Og så er det, ikke at forglemme, dufte af danske og eksotiske retter. Som laves på stedet og serveres gratis, så ingen heller kommer til at gå sultne fra årets multikulturelle fest. Uanset om smagen står til marineret sild eller spanske retter, tyrkiske eller arabiske salater.
Årets Integrationspris
Sammen og Forskellig er Nordsjællands og årets største multikulturelle legeplads. Men der er også alvorlig undertoner. Kl. ca. 14,00 vil borgmester Thomas Lykke Pedersen på den store scene løfte sløret for, hvem der skal modtage årets Integrationspris, som er indstiftet af Kulturelt Samråd og uddeles i samarbejde med Coloplast. Prismodtageren vil, ud over hæderen og et diplom, få en check på 10.000 kr., som vedkommende kan disponere frit over.
Integrationsprisen uddeles til en borger, som i årets løb har gjort ekstraordinært meget for at fremme dét, der er festens hovedformål: At gøre det lettere for ulige børn at lege godt sammen. Hvad enten legen er alvor eller spøg.
Integrationsprisen er ikke den eneste begivenhed, der vil udløse et borgmesterhåndtryk og en stor check. I år har Kulturelt Samråd udskrevet en tegnekonkurrence for Fredensborgs skoleelever.
Opgaven var at tegne festens tema, ”Sammen og Forskellig,” og alle tegninger vil være udstillet på Ungecenter hele festdagen. Mellem kl. 11 og 14,30 kan alle stemme på hvilken tegning, de synes bedst beskriver temaet. Og vinderen får af borgmesteren overrakt 5.000 kr., som skal bruges til et arrangement for hele den skoleklasse, vinderen går i.
Den store familiefest slutter kl. ca.16, hvor viceborgmester Ulla Hardy Hansen helt sikkert vil kunne konstatere, at rigtig mange familier har haft det rigtigt dejligt med hinanden, uanset i hvilken kultur, de har deres rødder. For det er dét, ”Sammen og Forskellig” kan… give en god oplevelse, hvor fællesnævneren er varme, samvær og latter.
Yderligere oplysninger: Kulturelt Samråds formand John Sylvester, telefon 49 19 19 90.
Lokalsamfund uden kultur ?
Kan det være rigtigt at Fredensborg kommune ikke kan huse kulturelle aktiviteter? Skal vi fra Foreningen for Kulturelle Projekter virkelig være uden et lokale fra december 2011?
Stort set alle vores aktiviteter er blevet sat på standby, heraf lektiecafe, foredrag om blandt andet lokal historie, etik, moral, politik, religion og lignende; kidsklub, som samler over 25 børn ugentligt, og meget mere.
Da vores forening og dens indbo blev sat på gaden, stoppede alle aktiviteter, men heldigvis er der nogle gode familier fra denne og nabokommunen, som åbnede deres døre for de aktiviteter de magter at huse midlertidigt, og det er vi inderligt taknemlige over.
Hvor lang tid skal det stå sådan til? Vi fik lovet lokaler, som skulle stå til rådighed før der skulle startes med renoveringen i Kvarterhuset, men det blev ikke til noget.
Efterfølgende fik vi lovet andre lokaler, og dette blev heller ikke til noget.
Til sidst dukkede vi op til en aftalt tid for at få udleveret nøgler til et lille lokale i Kvarterhuset, men så desværre igen fik vi at vide at vi ikke kunne bruge lokalet foreløbigt.
Skal vi virkeligt kastes rundt således?
Det eneste vi ønsker er at berige lokalsamfundet, og dette kan realiseres med et fast lokale til alle vore aktiviteter.
Af Ihab Saad ,ffkp
Fælles-Spisning I Kvarterhuset
Tirsdag den 8 Juni 2010 var der fællesspisning i Kvarterhuset, Foreningen For Kulturelle Projekter (FFKP) stod for arrangementet. Der blev serveret arabiske delikatesser såsom ”Hummus” og ”Tabbuli”. Før serveringen af maden blev der holdt et info-foredrag. Ihab Saad som er talsmand for FFKP fortalte om FFKP og om hvad formålet med FFKP er og hvor længe den har eksisteret. Han nævnte bl.a at FFKP har eksisteret i mere end 16 år, tilbage til den gang det hed Karlebo Kommune, men FFKP blev først godkendt i 2009 som en folkeoplysende forening. Så fortalte han om foreningens tidligere aktiviteter såsom Sammen og Forskellig 1 & 2, kulturnatten i Helsingør Kommune, kulturnatten i den gamle Karlebo Kommune, kulturnatten i Fredensborg Kommune, Kvarterhusets mærkedage og m.m. Han fortalte også om Foreningens igangværende aktiviteter og det er Social Girls klubben og deres hjemmeside som understøttes af foreningen, lektiehjælp som er både for børn og unge der går på gymnasium, arabisk modersmåls undervisning for børn over 5 år, Kids Club for børn under 5 år osv.
Efter foredraget, blev der serveret arabisk mad med 4 forskellige retter, hvor Mariam Mahmoud (som er medlem af foreningen) præsenterede dem for gæsterne…
Billederne kan ses her
Bevar Kvarterhuset i Kokkedal
Brev sendt til politikere og alle interesserede :
Kære Alle ,
Vi hørte for nyligt (fra nogle politikere) , at der ligger et politisk forslag i kommunen om at oprette en klub for unge i kvarterhuset ,eller give dem adgang til kvarterhuset . Derfor vil vi opgive vores synspunkter om dette emne:
- Vi er en af de store medspillere i Kvarterhuset og kulturen generelt i det lokale område, da vi bl.a. er præsenteret i kulturelt samråd, samt at vi har medlemmer i alle aldre. Mange af dem bor i Egedalsvænge . Det vil være besværligt for de fleste at samles et sted, der ligger længere væk end Kvarterhuset. Specielt går det ud over små børn (helt ned til 4 år). De er meget knyttet til Kvarterhuset med deres ”Kids-Club”, der finder sted om søndagen .
- Et af FFKP’s formål er at samle unge fra gaden til noget mere nyttigt og på den måde formindske kriminalitet og vold.
Ud fra dette har vi i lang tid arbejdet målrettet på at samle vores unge (og børn) medlemmer, og belære og råde dem om at holde dem væk fra bl.a. at gruppere sig ved centeret eller at omgås ballademagere/ kriminelle. Derfor er vi bange for, at vores unge medlemmer vil omgås denne type unge og dermed blive påvirket af dem når kommer til Kvarterhuset,.
- Huset har et meget centralt beliggenhed til beboere i Egedalsvænge samt boligkvartererne b
Byengen, Nordengen og Mellemengen. Det er blevet et meget kendt kulturhus, især med sine tirsdags-arrangementer, at det bliver besøgt af mennesker fra de nærliggende kommuner og endda fra København.
- Vi, med vores store antal medlemmer og aktiviteter, har kun adgang til kvarterhuset 3 dage om ugen. Vi har virkelig prøvet at søge hjælp hos kommunen til at finde lokaler til vores fremtidige aktiviteter, samt at leje os ind i et lokale dog uden held , da de tider vi allerede har i kvarterhuset ikke er tilstrækkelige til vores vision om så mange fritids-aktiviteter som muligt. Det vil være katastrofalt at skære ned på disse tider, eller at flytte nogle af dem andre steder.
Af disse grunde og for mange andre håber vi, at I tænker godt og grundigt inden I påtager Jer dette ang. Kvarterhuset. Det vil være ulogisk at give adgang til andre grupper, da det allerede er fuldt booket hele ugen. Især hvis disse grupper kunne have konsekvenser som følge for andre grupper.
Vi ved og tror på, at politikere vil tænke logisk og ikke ødelægge forenings/kulturlivet i Kvarterhuset bare fordi man vil oprette en klub .Det vil være på bekostningen af det gode beboer-liv, mange gode aktiviteter fra vores forening (135 medlemmer), mødregrupper, dansk undervisning , Syklubben , lektie-cafe, Pika gruppen med deres mange ældre medlemmer, Kokkedal på vejs ferie aktiviteter og mange mange flere.
Vi har intet imod i opretter en klub for dem. Men de kommer ikke til at være mere end de over 135 medlemmer, vi allerede har. Derfor kan I godt finde dem et andet lokale, de kan opholde sig i, i stedet for, at det skal gå ud over de forskellige grupper.
For hvis i tænker på at løse de 20-30 unges problemer og gerne vil give dem Kvarterhuset, frygter vi da, at over 80 unge vil tage de kriminelle unges plads ved bl.a. at sidde på gaderne og gruppere sig ved centeret.


