جمعية المشاريع الثقافية تهنئكم 

 كل عام وأنتم بخير بمناسبة ذكرى الهجرة المباركة والعام الهجري الجديد

FFKP lykønsker samtlige muslimer med det nye Hidjriår (Måneår)

Profetens emigration

Profetens emigration sammen med sine beærede ledsagere fra Mekka til Medina og Hans kamp for Allahs sag er fuld af lærdomme og visdom og er udtryk for stolthed, ære og opofrelse for at støtte den rette religion for Allah. Profetens emigration var ikke en svaghed eller underdanighed, men en fremgang og et fremskridt i den islamiske mission.

Allah, være ophøjet, sagde i Al-Qur´an i Surah Ghafir, vers 51:

إِنَّا لَنَنصُرُ رُسُلَنَا وَالَّذِينَ ءامَنُوا فِي الْحَيَاةِ الدُّنْيَا وَيَوْمَ يَقُومُ الأَشْهَادُ }51}

Hvilket betyder: ”Vi vil visselig give Vores sendebude og de troende sejr i dette liv og på den dag vidnerne (profeterne) træder frem”.

Allah har sandelig lovet de rettroende en klar sejr og givet dem lindring efter krise, bekvemmelighed efter vanskelighed, og overflod efter nød. Endvidere er de gavnlige lektioner, der er opnået fra emigrationen, mangfoldige. Iblandt disse er vigtigheden af tålmodighed ved kriser, vanskeligheder og samtlige typer af uretfærdighed og tyranni, samt at modstå uret, og at bistå retfærdighed med modighed, beslutsomhed og snarrådighed. Endvidere er vores mål med at fremvise denne mægtige højtid i disse tider, som den muslimske nation gennemlever, er at give ydermere iver til at udbrede Allahs religion samt at hejse Islams fane højt oppe ved at søge viden og udbrede den.

Allah, være ophøjet, sagde i Surah At-Tawbah, vers 40:

إِلاَّ تَنصُرُوهُ فَقَدْ نَصَرَهُ اللهُ إِذْ أَخْرَجَهُ الَّذِينَ كَفَرُواْ ثَانِيَ اثْنَيْنِ إِذْ هُمَا فِي الْغَارِ إِذْ يَقُولُ لِصَاحِبِهِ لاَ تَحْزَنْ إِنَّ اللهَ مَعَنَا فَأَنزَلَ اللهُ سَكِينَتَهُ عَلَيْهِ وَأَيَّدَهُ بِجُنُودٍ لَّمْ تَرَوْهَا وَجَعَلَ كَلِمَةَ الَّذِينَ كَفَرُواْ السُّفْلَى وَكَلِمَةُ اللهِ هِيَ الْعُلْيَا وَاللهُ عَزِيزٌ حَكِيمٌ }40}

Hvilket betyder: ”Om end I ikke bistår ham, så har Allah allerede skænket ham sejr, da blasfemikerne drev ham ud som en af to, da de var i grotten og han sagde til sin ven: Vær ikke ked af det for Allah er med os. Da nedsendte Allah beroligelse ned over ham og styrkede ham med tropper (af engle), som I ikke så, og ydmygede blasfemikernes kald og ophøjede Islams kald. Og Allah er Al-^Aziz og Al-Hakim”.

 Profeten kaldte til retfærdighed, godhed samt til ædel moral og forbød uret og uretfærdighed. Han den bedste af de første og sidste. Han er Muhammad, der allerede før åbenbaringen var kendt iblandt sit folk for den pålidelige. Han har derfor aldrig været en tyv ej heller var han beskrevet med uanstændighed. Hans hjerte var heller ikke optaget af kvinder. Han plejede, at gå rundt i de sæsoner hvor folk samledes og kalde: ”O folk, sig der er ingen anden guddom end Allah, og I vil opnå sejr”, til trods for at en mand fra afgudsdyrkerne plejede at forfølge ham og sige: ”O folk I skal ikke tro på ham”.

 Profeten forblev tålmodig over for skade fra blasfemikerne. En mand ved navn ^Uqbah bin Abi Mu^aytin ønskede at kvæle profeten med hans tøj, mens Abu Bakir forbød ham og sagde: ”Vil I dræbe en mand, der siger Allah er min Herre”. Blev profetens tand ikke knækket! Blev han ikke slået med sten! Jo, men profeten forblev tålmodig. Der findes ingen profet, der udelader kaldet til Allah pga. skade. Blasfemikerne undrede sig over denne tålmodighed. De sagde til Abu Talib: ”O Abu Talib hvad er dine brorsøns ønsker? Ønsker han status, giver vi ham det og vi vil ikke udføre noget, medmindre vi først spørger ham til råds. Ønsker han rigdom, vil vi samle penge til ham, så han bliver den rigeste af os. Ønsker han herredømmet, gør vi ham til vores fører”. Da hans onkel kom til ham og fortalte ham om deres ønske, svarede han sin onkel: ”Jeg sværger ved Allah onkel, hvis de lagde solen i min højre hånd og månen i min venstre hånd, da vil jeg ikke give afkald på denne sag, indtil Allah lader det sejrer over alt”.       

  Herfor blev blasfemikerne enige om at dræbe Allahs sendebud, og samlede fra enhver stamme en stærk mand for at slå ham på en gang, så hans blod skulle flyde mellem stammerne. Så kom englen Djibril (^Alayhis-salam) og fortalte ham om blasfemikernes list, og befalede ham til ikke at sove i sin seng, som han ellers plejede. Profeten tilkaldte ^Aliy ibn Abi Talib, må Allah være nådig med ham, og befalede ham til at sove på sin plads og overdække sig med sin grønne overtræktøj, hvilket han så gjorde. Profeten gik ud, mens blasfemikerne stod på hans dør, og havde med sig et håndfuld jord, som han lagde på deres hoveder, alt imens han reciterede:

يس {1} وَالْقُرْءانِ الْحَكِيمِ {2} إِنَّكَ لَمِنَ الْمُرْسَلِينَ {3} عَلَى صِرَاطٍ مُّسْتَقِيمٍ {4} تَنزِيلَ الْعَزِيزِ الرَّحِيمِ {5} لِتُنذِرَ قَوْمًا مَّا أُنذِرَ ءابَاؤُهُمْ فَهُمْ غَافِلُونَ {6} لَقَدْ حَقَّ الْقَوْلُ عَلَى أَكْثَرِهِمْ فَهُمْ لا يُؤْمِنُونَ {7} إِنَّا جَعَلْنَا فِي أَعْنَاقِهِمْ أَغْلاَلاً فَهِيَ إِلَى الأَذْقَانِ فَهُم مُّقْمَحُونَ {8} وَجَعَلْنَا مِن بَيْنِ أَيْدِيهِمْ سَدًّا وَمِنْ خَلْفِهِمْ سَدًّا فَأَغْشَيْنَاهُمْ فَهُمْ لاَ يُبْصِرُونَ {9}

Hvilket betyder: ”Yasin (Muhammad) (1) ved den vise koran (2) du er visselig et af sendebudene (3) på den rette vej (4) dette er en åbenbaring fra Al^Aziz Al-Hakim (5) for at du kan advare et uopmærksomt folk, hvis fædre ikke blev advaret (6) … og Vi har lagt et dække foran og bag dem, så de ikke kan se (9).

 Følgelig valgte profeten hans elskede Abu Bakir til følgesvend for emigrationen. Under rejsen gik de ind i en grotte fyldt med huler. Abu Bakir begyndte at tildække disse huller med sit tøj for at beskytte sin elskede. Der forblev en tilbage, som han tildækkede med sin fod for at værne om profeten. Han blev bidt i foden af en slange, men undlod at fjerne eller bevæge foden for ikke at forstyrre profeten. Som følge af smerten faldt en øjendråbe fra ham på profeten, som vækkede profeten, hvis hoved lå på Abu Bakir’s lår. Profeten tog noget af sit spyt og strøg over ham, så han blev helbredt med Guds vilje. 

 Profetens emigration og hans udholdenhed over for skader, prøvelser og fortvivelser er et godt eksempel for os at følge. Han og hans ledsagere udviste tålmodighed over for blasfemikernes skade i Mekka, indtil de fik lov til at emigrere til Medina. Mens blasfemikerne omringede hans hjem og ventede på at komme ham til livs, kom han med Allahs hjælp og beskyttelse ud efter at have lagt jord på deres hoveder. Allah blindede deres øjne, så de ikke kunne se Hans beærede sendebud. Profeten drog herefter til Medina med sin ven Abu Bakir.

 Profetens emigration med hans ledsagere skete i takt med Allahs befaling som en erklæring for afslutning af undertrykkelsens og tyranniets æra og en begyndelse for et nyt daggry i missionens historie. Således har lyset fra den islamiske mission skinnet fra Medina stærkt, og udbredt vejledning og godhed, samt etableret retfærdighedens tinder og fjernet blasfemi og vildfarelsens mørke. Profetens emigration var derved ikke en flugt fra blasfemikerne ej heller fordi han var desperat pga. situationen, ej heller ud af stræben efter berømmelse, magt eller for at opnå hvile eller ro. Vor profet Muhammad er mesteren af de beskedne folk, som tager afstand fra livets nydelser og lyster. Hans emigration var en kamp for Allahs sag og for at give Islam sejr og ophøje budskabet.

 Profeten var i sin kamp og mission for udbredelse af Islam fuld af tillid til Allah, han vidste udmærket, at Allah ville støtte ham og skænke ham sejr over blasfemikerne, der afviste hans kald og bekæmpede det. Abu Bakir, som var med profeten i grotten, var bange for at profeten skulle udsættes for nogen skade fra blasfemikernes side, og da blasfemikerne kom tæt på grotten og stod lige udenfor, sagde han til profeten: ”Hvis en af dem bare kigger ned, vil han nemt se os”. Så sagde han, må Allah ophøje hans rang, med fuld tillid til sin Herre og Hans støtte og hjælp: ”Abu Bakir, hvad tror du, der kan ske for to, som Allah er med”.

Profetens emigration med sine ledsagere fra Mekka til Medina bragte virkeligt godhed, sejr og velsignelser for Islam og muslimer, lad den forblive et lys i vores hjerter hvorfra vi kan kan tage lærdomme og visdomme.

 Allah, være ophøjet, sagde i Al-Qur´an i Surat Al ^Imran, vers 97:

وَللهِ عَلَى النَّاسِ حِجُّ الْبَيْتِ مَنِ اسْتَطَاعَ إِلَيْهِ سَبِيلاً

Som betyder: ”Det påhviler menneskerne at tage på pilgrimsrejse til huset (Kabaen), for hvem der magter det”, og profeten, må Allah ophøje hans rang, sagde: ”Den, som udfører pilgrimsrejsen og afstår fra forbudt seksuelt samvær samt store synder, træder ud af sine synder, som den dag han blev født”. Berettet af Al-Bukhariy.

Der er enighed blandt de lærde om, at pilgrimsrejsen er en pligt for den, der magter det, og at den, der benægter dennes forpligtelse, begår blasfemi. Derimod blot at undlade den, når man magter at udføre den, og mens man tror på dens forpligtelse, er ikke blasfemi. Hvad angår Al-^Umrah er der uenighed blandt de lærde; nogle anser den som værende en pligt og andre anser den som Sunnah og ikke en pligt.

Blandt det, som viser Hadj’s dyder, er, at den indbefatter flere handlinger, som indeholder kamp mod egoet, herunder: at give penge ud, at tørste, sulte, trættes, føle fare, at forlade hjemlandet, familien samt vennerne. Profeten, må Allah ophøje hans rang, sagde: ”Den fuldkomne pilgrimsrejse har ingen anden belønning end paradiset”.

Hadj’s søjler:

Hadj består af seks søjler, som Hadj er ugyldig uden, og som ej kan erstattes med ofring af dyr.

1. Ihram (hensigten om at påbegynde Hadj’s handlinger). Dette gøres ved, at man f.eks. siger i sit hjerte: ”Jeg har til hensigt at påbegynde udførelsen af Hadj”.
2. At stå på ^Arafah den 9. dag i den 12. måned Dhul-Hidj-djah, fra solens aftagen fra sit højeste punkt (Adh-Dhuhr’s tids begyndelse) indtil daggryet oprinder på ^Id-ul-Adha dagen. Profeten, må Allah ophøje hans rang, sagde: ”Uden at stå på ^Arafah er Hadj ugyldig”.
3. Tawaf (rundgang om den beærede Ka^bah). Den er ugyldig undtagen efter midten af Al-^Id’s nat.
4. Vandring mellem Safa og Marwah 7 gange. Man starter ved Safa bjerget og slutter ved Marwah bjerget.
5. Barbering eller klipning. Man kan nøjes med at fjerne tre hår enten ved at plukke dem, barbere dem, klippe dem eller andet.
6. At overholde førnævnte rækkefølge i de fleste søjler.

Vigtig note: Før man drager af sted, bør man allerførst begynde med, at angre, give rettigheder tilbage, betale gæld tilbage, tage Halal penge med på rejsen, betale noget almisse, og opsøge en god, troværdig og retskaffen person til at ledsage en. En som kan minde en om man glemmer, hjælpe en om man behøver hjælp, bistå en om man udviser fejhed, opfordre en til tålmodighed om man udviser utålmodighed. Endvidere bør man hilse på sine venner, naboer, brødre og bede dem om bøn, da der er godhed og velsignelse i en muslims bøn.