This page was exported from Foreningen For Kulturelle Projekter [ http://www.ffkp.dk ]
Export date: Wed Feb 20 21:43:52 2019 / +0000 GMT

Kufta



Kufta (eller Kofta)

kufta

Hakket kød, blandet med krydderier og stegt. Det ser ud som aflange kødboller og kan være ret stærkt krydret.

Portion til ca. 4 personer

INGREDIENSER

• ¼ kg hakket oksekød

• ¼ kg hakket lammekød

• 6 fed hvidløg

• 1 stort løg

• 2 tsk. spidskommen

• salt og peber

• 1 spsk. koncentreret tomatpuré

• 1 æg

• olie til pensling

1. Rør kødet med finthakket hvidløg, hakket løg, 1 tsk. spidskommen, lidt salt, friskkværnet peber, tomatpuré og æg. Stil farsen i køleskabet en time. Tænd grillen.

2. Form kødet til 8 lige store frikadeller, og sæt dem på grillspyd. Pensl med olie. Drys resten af spidskommen over.

3. Grill koftaerne 10-12 min., og vend dem af og til.

Tips: Koftaerne kan også steges i olie i en dyb pande. Server tomatsauce til: Skold og flå 10 tomater, og blend dem med lidt yoghurt og finthakkede chilipebere. Kog tomatsaucen igennem i 5-10 min. Server ris eller couscous til – couscous er hele hvedekorn, som kun skal koges kort tid.

 

 


Post date: 2015-05-26 21:08:34
Post date GMT: 2015-05-26 19:08:34
Post modified date: 2015-05-26 21:09:26
Post modified date GMT: 2015-05-26 19:09:26

Powered by [ Universal Post Manager ] plugin. MS Word saving format developed by gVectors Team www.gVectors.com