Kommunens kulturarv

 
Bent Skov Larsen og Niels Storgaard Simonsen,( formænd for hhv. Fredensborg-Humlebæk Log Karlebo Lokalhistoriske Forening) skriver :
Tak til medlemmerne af Kultur- og Idrætsudvalget, Per Frost Henriksen og Vagn Kock-Jensen, der har udtrykt støtte til kulturen i Fredensborg Kommune. I kommunens to lokalhistoriske foreninger synes vi dog, der mangler noget? Hvad med ”kulturarven” – arkivalier, fotografier, billeder m.v., afleveret til ”Fredensborg Arkiverne”? Bør de ikke være umiddelbart tilgængelige for de borgere, der søger oplysninger om lokalhistorien, om deres område og kommunes udvikling, om deres hus og deres slægt?
Lige nu er arkivalierne anbragt mange forskellige steder i kommunen. På Fredensborg Bibliotek, der for øjeblikket er hjemsted for arkivet, er noget opbevaret, men der er her en katastrofal mangel på plads. Denne helt utålelige tilstand har nu varet de sidste tre år, d.v.s. siden kommunesammenlægningen. Før den tid havde alle arkiverne god plads.
Vi skal hermed opfordre det nye byråd til at samle alle arkivalier ét sted, så der samtidig er plads til de besøgende og gode arbejdsforhold for arkivpersonalet.
”Hegels Minde” i Fredensborg står tom på andet år. Vi kan f.eks. pege på denne bygning, som en mulig løsning på pladsproblemerne. Men alt andet, end den nuværende urimelige tilstand, vil være bedre


Share Button