Velkommen 2021

INDLEDNING 

Så er de sidste minutter i 2020 ved at forlade os. Det gamle år forlader os med al dets glæder og sorger, dets fuldkommenheder og mangler, dets skuffelser og uventede, behagelige overraskelser. Dagene, der før stod for os som spredte og isolerede, samles til en større helhed, som vi har nemmere ved at forstå og som vi forsøger at bedømme med fælles ord. 

CORONA ÅR

Det var et godt år, eller et mindre godt år, et pragtfuldt år eller et rigtig skidt år. Sådan vil vore karakteristika være forskellige, ud fra hver vore forudsætninger.

2020 vil i hvert fald blive husket som corona år. Et år med meget smitte, et år med nedlukninger.

Det har ikke været noget nemt år for kulturlivet. Og slet ikke for vores dejlige forening, ffkp. Et år uden de store aktiviteter, et år uden foreningshus, et år med mærkelige online møder og et år med mange udfordringer. 

Vi har alle her i aften vore egne problemer, vore egne ønsker om at opretholde eller ændre bestemte tilstande. Men vi har det til fælles, at vi ofte kan anvende denne løsning: et bedre kendskab til os selv.

Med en kende vemod lader vi nu tankerne gå tilbage gennem de forløbne tolv måneder, Glæder os måske over ting, som vi gjorde godt; ærgrer os over andet, som vi i dag ville have gjort helt anderledes. 

Således bliver vi klogere år for år. 

Foran os står et nyt og spændende år. Lad os gå løs på det med energi og optimisme. men lad det også ske roligt og uden de store spændte opløb.

Pas stadig på jer selv derude og kom rigtig godt ind i det nye år. 







Share Button