Grib chancen og giv børnene en spændende oplevelse

Nu er det sidste udkald, hvis din forenings børn/unge skal med på Ungdomscamp i vores finske venskabsby 6.-8. september. Vi har fået udsat tilmeldingen til fredag 16. august. Så hjælp med at give tilbuddet videre – send venligst mailen ud i din forenings netværk. Gør fx holdledere og trænere opmærksomme på, at der er mulighed for at tage en gruppe/et hold med til ungdomscampen.

 

image

Tag til Ungdomscamp i Ingå, Finland 6.-8. september 2013 med betalt deltagergebyr og 800 kr. i rejsetilskud pr. barn

Venskabsbykomiteen har besluttet, at der ekstraordinært gives fuld støtte til deltagelsesgebyret ved Ungdomscampen i Ingå svarende til 70 euro ( ca. 520 kr.) pr. deltager. Der kan deltage 25-30 personer fra Danmark. Der ydes også rejsetilskud til Ingå på 800 kr. pr. barn, 800 kr. pr. frivillig leder og 400 kr. pr. voksen.

 

Ungdomscampen er et spændende arrangement, hvor foreningens medlemmer har mulighed for at prøve nye aktiviteter og møde unge fra kommunens nordiske venskabsbyer. Vi ved  allerede, at der vil være deltagelse fra Norge, Sverige og Finland. Vi håber, at I har lyst til at bruge tilbuddet, som fx kan indgå som teambuilding eller blot som en rigtig hygge weekend med muligheder for at være sammen om at prøve spændende aktiviteter i nye omgivelser. Læs mere i programmet for ungdomscampen her.

 

Praktiske oplysninger

Overnatning på Kyrkfjärdens Skola i klasseværelser. Medbring rygsæk, liggeunderlag, håndklæde og toiletgrej. Der er kiosk på skolen. Alle måltider og aktiviteter er inkluderet i prisen. Arrangementet er alkoholfrit. Der ønskes, at hver venskabsby deltager med 3-5 ”egne” ledere (over 18 år), naturligvis alt efter hvor mange deltagere I stiller med. Ankomst fredag eftermiddag og afrejse søndag formiddag. Lørdag aften er der disco. Frist for bindende tilmelding var 5. august, men vi har fået forlænget fristen til fredag den 16. august.

Fredensborg Kommune kan deltage med i alt 25-30 deltagere. 

Hvis arrangementet er noget for din forenings børn/unge, så skynd dig at kontakte Aaf Bjørnvad på tlf. 72 56 22 42 eller på aafb@fredensborg.dk.

Er der ikke børn og unge i din forening, så underskylder vi forstyrrelsen.’



Share Button